Dysleksi (ordblindhed) er:
- både en gave og en udfordring.
- en måde at tænke på.
- en reaktion på forvirring.
- et naturligt talent.
- noget, man skal være stolt af!
Dysleksi (ordblindhed)
- i følge ordbogen betyderer det en mangelfuld evne til at læse og skrive
Dyslektikere (ordblinde):
- tænker overvejende i multi-dimensionelle billeder.
- har nemmest ved at lære via praktisk erfaring.
- er ofte meget kreative.
Dysleksi (ordblindhed) er ikke:
- en sygdom.
- noget, man ’bare’ skal leve med.
Ordblindhed/ dysleksi
Når man hører ordet dysleksi eller ordblindhed, tænker man ofte kun på de læse- og staveproblemer, børn kan have i skolen. Næsten alle opfatter dysleksi som en form for indlæringsbesvær. Men dysleksi kan vise sig på mange forskellige måder og har ikke kun at gøre med ombytning af bogstaver og ord. Ifølge Ronald Davis (R.Davis: "Den begavede dyslektiker", Klim 2006) har dyslektikere en begavelse - en medfødt evne. Dysleksi er resultatet af et perceptionstalent.
Davis opdagede, at årsagen til dysleksi og mange andre indlæringsproblemer ikke ligger i en hjerneskade eller i psykiske problemer, men i et specielt iagttagelsestalent. Det vil med andre ord sige, at ordblindhed udløses af en kognitiv evne. Allerede som spædbarn udvikler dyslektikere evnen til at danne tredimensionelle billeder for at forstå verden bedre. Hver gang barnet bliver udsat foren ukendt situation, der udløser forvirring, bliver denne specialiserede erkendelses- og iagttagelsesproces aktiveret - barnet er blevet billedtænker. I treårsalderen, hvor de fleste andre børn udvikler den analytiske tankegang (og begynder at brug sproget), har det dyslektiske barn for længst fundet en måde at tænke på som fungerer 400-2000 gange hurtigere end hos verbalt tænkende mennesker!
Et forsøg på at skabe genkendelse
Problemet opstår, når barnet starter i skolen og skal lære at læse symboler (ord og tal). Når dyslektikere ser et ord, de ikke kan genkende, vil de automatisk bruge desorientering til mentalt at undersøge den givne stimulus fra forskellige synsvinkler i et forsøg på at skabe genkendelse. Dette billedtænkende system virker udmærket i forbindelse med fysiske genstande, men er uden effekt over for sproget (fordi sproget er sammensat af symboler, der ofte dækker over fiktive begreber).
Desorientering forårsager en optagelse af forkerte data: Hjernen modtager ikke, hvad øjnene ser, og det får dyslektikere til at begå fejl. Dyslektikere har brug for at lære, hvordan man kan tænde og slukke for desorienteringen, så de kan lære at læse uden besvær. Det kan læres ved hjælp af ’orienterings'-proceduren i Davis®-metoden. Når barnet er orienteret, er der ikke længere nogen hindring for at lære at læse.
